CANFI

 

Hvad står det for? Jo - det betyder Cheap Automatic Noise Figure Indicator.

Der kan findes mere udførlig information om emnet via dette link: CANFI.  Det er et projekt som 3 tyske radioamatører har startet, nemlig DF9IC, DL8AAU og DL2ALF.

Jeg har i forbindelse med det 36. Nordiske VUSHF Møde på Stevninghus i august 2014, overværet et foredrag af DF9IC, hvor han forklarede og viste brugen af en DVB-T USB dongle og lidt ekstra hardware og software. Så man var i stand til at måle forstærkning og støjtal på LNA og transvertere. Altså en afløser for nogle meget dyre instrumenter. Selvfølgelig ikke målinger på højt professionelt niveau, men brugbart for en radioamatør.

Se mere på ovenstående link.

Jeg har været ved at tegne et print til en Noise Source som DF9IC har vist i hans Power Point. Når jeg har fået testet det vil printtegning blive lagt op på denne side.

 

Her har jeg overført, ved strygemetoden, min printtegning til et stykke kobber. Jeg har inden jeg ætsede klippet lidt tættere på det sorte. Det skal lige nævnes at dette er et dobbeltsidet print, altså stel på helebagsiden. Det ses også, at jeg har lavet mærker til "gennempletning" fra oversiden til bagsiden - de små pletter uden kobber. De er kastet ud efter en meget "kompliceret" random metode :o) også kaldet - rundhånd.

 

Så er der ætset og jeg skal bare have trukket tapen af bagsiden, inden det hele skal fortinnes. Jeg har kontrolleret at der ikke er kortslutninger og at der er forbindelse der hvor det forventes.

 

 

Så har jeg fortinnet min første 2 print, og dette lille CANFI Noise Source print var det ene.

Jeg har nu fået den erfaring, at printet skal have mere end 5 minutter i opløsningen med SENO 3211. Jeg var noget utålmodig og tog begge print op efter 5 minutter, selv om jeg har læst at de skulle have ca. 20 minutter. Så nu er det spændende om man kan lodde på det! Det fremgår tydeligt, at der mangler noget "overflade" inde midt på printet.

 

 

Så er der monteret komponenter. De store loddeklatter er mine gennemføringer til stelplanet. Det kunne godt have været lavet "lidt" pænere!! Nu skal jeg bare have noget spænding på, samt et instrument så jeg kan få afprøvet støjkilden.

 

For dem der måske har fået lidt lyst til at forsøge sig med fremstillingen af ovenstående, har jeg tilladt mig at oploade nogle PDF/TXT filer med mit udkast til print mv. til dette projekt, idet jeg ikke har kunnet finde det på www.canfi.eu  Det er disse filer:

 

      

 

 

www.oz9f.dk, Powered by Joomla!