mcHF Low Pass Filter.

 

Jeg har leget lidt med filteret og er kommet frem til dette. Grunden til at jeg er startet på dette er at jeg synes at jeg fik for lidt ud af radioen på de høje frekvensbånd. Så jeg har på radio nummer 4 lavet nogle målinger og det er dem du kan se her. Jeg vil efterfølgende, når jeg har bygget radio nummer 4 færdig og målt output, overføre det til radio nummer 3. Har det samme effekt umiddelbart, vil det blive lavet på radio nummer 1 og 2 også.

 

 

Her er min opstilling med DG8SAQ VNWA - sikkert ikke helt efter en uddannet elektronikingeniør opfattelse af en måleopstilling. Det ved jeg gudskelov ikke en fjert om, så det virker for mit vedkommende. Jeg har afmonteret R26 og R27 et par nul ohm modstande. Måtte senere fiksere kablet fra undersiden (det korte kabel) idet jeg trak lidt for meget i det og fik inderlederen til at knække.
Opstillingen blev kalibreret i området 0,5 til 40 MHz og lavede målinger med S11 VSWR og Real Z, samt S21 med dB. Så kunne jeg se udgangs FET'ernes forhold ind i filteret og endelig dæmpningen igennem filteret.

 

Her ser R26 indgangen til filteret, jeg låner stel ved T7.

 

Her er så R27 og udgangen af filteret. her havde jeg lidt svære med at få stel, det er hentet næsten nede ved hjørnehullet. Det var så nødvendigt at sikre kablet med en strip i gennem hullet til BNC stikket.

 


 

Her ses så det færdige resultat af mine anstrengelser.

Område: 10/12/15/17 meter.

L16 består af 9 vindinger tråd 0,40 mm (0,45 med lak) på T37-6.

L20 består af 10 vindinger tråd 0,40 mm (0,45 med lak) på T37-6.

L24 består af 11 vindinger tråd 0,40 mm (0,45 med lak) på T37-6.

Ja - det er jo ikke det der står på diagrammet, men det er det som virker jævnfør mine målinger og outputtet vil vise om det er godt nok!

 

Som det ses har jeg marker på alle bånd dog ikke på 10 MHz. Den havde jeg glemt, men det går nok alligevel.

Marker 5 til 8 viser de bånd der skal dækkes af L16, L20 og L24. Jeg kunne måske godt fin tune lidt mere, men jeg har valgt at stoppe her, da jeg var bange for at lodde mere på printet. Jeg havde alle spoler skiftet flere gange. Jeg ville gerne have været nede på 0,1x dB og en VSWR omkring 1,2 og et Z på 50 ohm plus/minus 1 ohm. Det havde jeg dog ikke tålmodighed til.

 

Område 20/30 meter

L15 består af 14 vindinger tråd 0,40 mm (0,45 med lak) på T37-6.

L19 består af 14 vindinger tråd 0,40 mm (0,45 med lak) på T37-2.

L23 består af 14 vindinger tråd 0,40 mm (0,45 med lak) på T37-6.

 

 

Så fik jeg lige 10 MHz med også, her kunne jeg sikkert også tune lidt mere, men jeg er under 0,5 dB i gennemgangsdæmpning, så vi holder her.

 

 

Område 40/60 meter

L14 består af 19 vindinger tråd 0,315 mm (0,35 med lak) på T37-2.

L18 består af 21 vindinger tråd 0,315 mm (0,35 med lak) på T37-2.

L22 består af 19 vindinger tråd 0,315 mm (0,35 med lak) på T37-2.

 

Her har vi 40 og 60 meter og så fornuftig forhold og her har jeg bare brugt opskriften fra diagrammet.

 

Område 80/160 meter

L13 består af 24 vindinger tråd 0,315 mm (0,35 med lak) på T37-2.

L17 består af 27 vindinger tråd 0,315 mm (0,35 med lak) på T37-2.

L21 består af 24 vindinger tråd 0,315 mm (0,35 med lak) på T37-2.

 

 

Her er alt jo som det burde være på alle de andre bånd!

Nu er det så spændende at se hvad outputtet siger.

I forbindelse med mine målinger, har jeg ved de første målinger ved hvert område, lagt den første måling over i memory. Altså S11 i Mem1 og S21 i Mem2 og haft RealZ og VSWR og dB været fremme til sammenligning af mine justeringer.  

 

 

www.oz9f.dk, Powered by Joomla!